240 / 500
—
2 3 3
—
Storheds Værd tro have bevaret deres Folks bedre Ka
rakter, bære Adelsmærket paa deres Pande, saaledes er
dette tillige Fordømmelsesmærket for alle disse Højheder
og Storheder, som ved selvtilfreds Opblæsning ere naaede
til en Betydning, der engang i Tiden, beseet i Sand
hedens Lys, vil skrumpe sammen til en latterlig Jam
merlighed.“ Disse Koryfæer, som da førte det store
Ord, beskyldes for at gjøre den danske Grundkarakter
usynlig; saa meget glædeligere og skjønnere siges det
at være, naar der fremtræder Vidner om det endnu
levende gode danske Sindelag, saa at det Godes Spor
dog ikke ganske skal gaa tabt. Og saaledes er det
skeet med Winther i „Hjortens Flugt“. „Den her aaben-
barede Overensstemmelse med den oprindelig gode Ka
rakter viser sig uomtvistelig, ikke alene, fordi Winthers
fordomsfrie Opfattelser stedse under Skildringen frem-
træde som et tro Udtryk for den bedre danske Sjæl og
Smag, men ogsaa, naar man seer hen til det udelte
-Bifald, der bliver ydet dette sidste, forsinkede Produkt
af hans usvækkede Digterævne.“
I det svenske „Aftonbladet“ skriver
Orvar Odd
(o:
O. P. Sturtzenbecher)
en meget udførlig Anmeldelse af
„Hjortens Flugt“. Han giver først Indholdet af det Hele
og siger da, at Digtet er et af de mest fremragende
poetiske Produkter, som i lang Tid har seet Lyset inden
for den skandinaviske Literaturs Omraade. „Skjøndt det
i Formen er en Romance (ligesom
Tegners
„Frithiofs
Saga“ o. il.), skiller det sig dog bestemt fra de fleste
Poemer af denne Art derved, at det er et
Intriguestykke.
Visselig har Digteren mere lagt an paa Situationer end
x) 1856, Nr. 46—47.