388 / 500
— 381 —
naar
hun
ikke befinder sig vel, saa virker det paa hen
des Moder, som med al sin energiske Kjærlighed eller
kjærlige Energi ofte lider selv.“
Det var trange Forhold, og Sangen vilde ikke bryde
frem; han siger i Dec. 1868:
Naar jeg skal synge
her
, saa maa jeg drømme
mig hist, hvor Sundets Bølger gaa og lade
troskyldigt Hjærtet tro, at det kan bade
sig i vor strænge Himmels friske Strømme.
Da spire Blomster frem, og Toner ømme
ledsage deres Væxt, og sommerglade
de hæve sig fra Dybet, paa hvis Flade
de da, som Lilier, fantastisk svømme.
Hans daglige Adspredelse var at vandre hen i
Cafe
de la Régence
for
der
at læse de danske Blade og
Le
Siecle; der
blev han undertiden „overfaldet“ af Lands
mænd, som han slet ikke kjendte, men blandt hvilke
han dog traf En, som han godt kunde lide:
Lorens
Fralich.
Ellers saae han Intet og oplevede Intet i al
den første Tid i Verdensstaden1); han manglede Lyst
dertil. Senere gik han dog nogle Gange i Teatret2), og
ud paa Foraaret besøgte han med sin Hustru Maleri
samlingen i Luxembourg, men blev ikke stort opbygget
af de moderne Malerier og Skulpturer3). I Vinterens
Hjærte havde de Besøg af
H enri
og i Maj af Fru
Thora
Petersen
med to Børn. Hele Vinteren, i hvilken det var
„hundekoldt“ og de frøs, „saa det knagede i deres Lem- '
mer“4), havde han havt det glade Haab ved Foraars-
tide at vende tilbage til Kjøbenhavn. Den 4de Marts
1869 skriver han til
Const. Hansen:
„Om vor Hjem-
b Breve fra og til C. W., S. 156. *) Smsteds. 3) Smsteds S.
172. 4) Smsteds S. 161 og 168.