393 / 500
—
3 8 6
—
han havde følt i to Aar. Da vi kom paa dansk Grund
og nærmede os Kjøbenhavn, var der saavel Taarer som
Glædessmil i Kupéen.“
Fra denne Rejse findes der et hidtil utrykt Brev fra
Winther til
Henri Werliin;
det supplerer foranstaaende
Udtalelse:
„Köln d. 1ste Juni (Onsdag) 1870.
Vi forlod ikke Paris før i Søndags d. 27nde f. M.
og naaede første Dag ikke længere end til Lüttich, som
vi næste Dag d. 30te forlod og ankom hertil i god Tid.
Da Din Moders Øje var meget slemt angrebet af en
Hævelse (et Bygkorn), blev det afgjort, at vi burde blive
her næste Dag over og derpaa fortsætte Rejsen som
idag. Men, da jeg imorges Kl. 5 kom ved Døren for
at vække, mødtes jeg med den Besked, at det var al
deles nødvendigt at blive her endnu idag, da baade Din
Moder og
Ida
havde havt en aldeles søvnløs Nat. Om
Gud vil, begive vi os imorgen (Torsdag) til Hannover,
derfra paa Fredag til Hamburg, om Løverdagen til Kiel
og kunne i det Allertidligste være i Roskilde paa Søn
dag d. 5te. . . . Din Moder
kan
ikke komme til Kræf
ter, Gud bedre det!
Idas
Stemning er bestandig ned
trykt — og man kan virkelig ikke undre sig derover;
— hun græder bitterligt og ængster sig for Fremtiden.“
Chr. Winther vilde ikke strax bo i Kjøbenhavn, hvor
Familien jo heller ikke havde nogen Lejlighed, og d.
7ende Juni tog den da igjen Ophold paa „Lappen“
nord for Helsingør. Her skete efter Sigende atter en
Tilnærmelse fra den udenlandske Doktor, der saa igjen
trak sig tilbage, hvilket naturligviis ikke bidrog til at
gjøre
Idas
Sindstilstand bedre. Winther skriver ind til