389 / 500
— 382 —
rejse kan der endnu ikke siges et Ord; men
det
kan
jeg med Sikkerhed sige Dem, at det
jeandefranziske
Hjærtesuk1) aldrig i Evighed skal komme over
mine
Læber.“ „De synes, vi have været længe borte? Det
synes jeg ogsaa, — men det tale vi To ikke om til
nogen Anden.“ 2) Han glæder sig allerede ved Tanken
om at skulle se
Const. Hansen
hver Torsdag.3) Den
14de April 1869 skriver han til ham 4):
Jeg beder Dem at hilse hjemme
Hvad der er stumt, Hvad der har Stemme,
og Intet — Intet maa De glemme!
En Hilsen bringe De til Solen,
der sidder nu paa Sommerstolen;
til Stjærnerne — hvordan de te dem?
Jeg kan for Huse her ej se dem.
Hils ogsaa mange Gange Gjøgen
og Nattergalen, Skovens Frøken,
og Lærkerne, de vævre Piger,
som aarie op mod Himlen stiger
og tidt i Sang langt mere siger
end mangen Præst fra Prækestolen,
var han end nok saa stiv i Kjolen.
Hils Svalen, som os Vaar forkynder!
Den veed saagodt, hvor jeg den ynder.
Hils Viben, Storken, Stæren — alle
jeg tør dem gode Venner kalde.
Hils Gamle Kongevej og Stierne,
hils Fluer, Bremser, Myg og Bierne.
Saa var det rart, hvis De vilde huske
at hilse alle Træ’r og Buske
og alle Straa og alle Blade
og hvert et Stræde, hver en Gade.
Hils ogsaa
Schouw,
hils ogsaa
Weyse,
som staa ved Kirken hist og knejse!
Hils Korset oppe paa Vor Frue
og Petri Hane — De kan skue
b Dieu donne, que nous etions dans Paris igjen! (Akt III, 1ste
Scene.) 2) Breve fra og til C. W., S. 165. 3) Utrykt Ytring. 4) En
Saml. Vers, S. 96—97.