386 / 500
— 379 -
ham og hans Hus en parisisk Madame
de la Tour
med
Søn og Datter.
Hvorledes han følte sig tilmode i de nye Omgivel
ser fremgaaer bedst af følgende Vers, skrevne
der
til
hans Hustru1):
Skjøndt Luften her er prægtig,
er det dog ej den Luft,
som gjør min Tanke drægtig
med Farver og med Duft.
Skjøndt Bølgen vel kan dundre
helt stolt mod denne Kyst,
maa det Dig ikke undre —
den naaer ej til
m it
Bryst.
Om her var nok saa mangen
Fortryllelse og Pragt,
at lokke
m ig
til Sangen
de havde ingen Magt.
Thi saa er Sagen stillet,
som jeg er stedet i:
der mangler Noget til det, .
og det er Sympati.
M ig
er her tomt og øde,
m ig
er her mørkt og koldt,
som om en gammel Brøde
i Lænker Livet holdt.
Her ingen
gamle
Minder
befrugte kan min Sans;
ej
nye
Blomster finder
jeg til at binde Krans.
Opholdet her varede til ind i September Maaned,
paa hvilken Tid de drog til „det store Babel“, til Paris2).
Deres Bolig
der
var først i
Rue de la bourse;
men snart
!) En Saml. Vers, S. 54—-55. 2) Se: Breve fra og til C. W.,
S. 145—49.