— 377 —
delige Atmosfære
der
i Huset saa usund, at de Aller
fleste mere og mere trak sig bort derfra. Man kunde
ikke godt finde sig i den Usandhed, at Moderen, alt
som Datteren blev mere og mere forrykt, for muligviis
at dække Skrøbeligheden priste hendes Begavelse, Elsk
værdighed og datterlige Omsorg, og Winther blev lige
som tvungen til at istemme disse Lovprisninger. Under
alt Dette beundrede Enhver hans urokkelige Fromhed.
Aldrig kom hans Selviskhed op i ham paa en ubehage
lig Maade, aldrig blev han uomgængelig. Engang i
sine yngre Dage havde han paa en Rullesten, han fandt
ved Stranden, skrevet:
Jeg rulled længe, før jeg fik
min smukke Form og glatte Skik;
den faaer og Du, naar Livets Bølger
Du ikke strider mod, men følger.
Dette var gaaet i Opfyldelse paa ham selv. En Nær-
staaende af Huset sagde paa denne Tid, at „Fru W in
ther slagtede sin Mand for sin Datters Skyld.“ Da hun
mærkede, at næsten Alle trak sig tilbage, havde dette —
i Forbindelse med
Idas
ønske -— sin store Indflydelse
paa hendes Beslutning at flytte til Paris, hvorhen hendes
lydige Mand med Fortvivlelse maatte følge hende som
i Landsforviisning. Deres Møbler bleve sendte ud til
Opbevaring hos Professor
Frederiksen
paa Hummeltofte
ved Lyngby, og Hjemmet blev saaledes midlertidig opløst.
Det var Planen, at Opholdet i Frankrig kun skulde
være foreløbigt. Frøken
Jensine Smith,
en Søster til
Overbibliotekar
Birket-S.,
havde fra 1862 opholdt sig i
Winthers Hus og fulgte dem nu til Udlandet. I Juni
1868 gik Rejsen for sig over Korsør, Kiel, Hamburg,