381 / 500
— 374 —
af at læse. Der var med Eet gaaet et fornyet Liv op
for ham.
Nogle Aar efterat Winther havde faaet sit Syn, var
Phister
bleven næsten blind. Naar de nu fulgtes ad
ned ad Gaden, var det Winther, der hvert Øjeblik sagde:
„Hvor det var en nydelig Pige,
der
gik!“
Phister
sva
rede: „Jeg kan ikke mere se nogen nydelig Pige,“ og
han fik da naturligviis det Spørgsmaal: „Har Herren
da heller ey seet hendes Kaaberstykke?“ -------
Sommeren 1867 tilbragte Winthers paa „Lappen“
ved Helsingør. Herfra skriver han til
Constccntin Pari
sen:
„Skjøndt vi kun bo paa en Lap og selv næsten
ere Lapper — ikke fra Lapland, men Pjalte — haabe
vi dog, at De ikke vil se ned paa os. . . . Min Hustru
har det ikke godt, og som Følge deraf er jeg fortvivlet
og spjætter lidt med Arme og Ben for at skjule min
Forknyttelse. . . . Her er smukt, Vejret dejligt, Vandet
klart som Krystal og styrkende, og jeg svømmer hver
Dag; men hvad kan alt Det hjælpe?“ De blev altid
gjærne paa Landet saa langt ind i September som mue~
ligt; i et utrykt Brev til
Liebenberg
siger Winther:
„Iblandt de Ting, som Vorherre har skabt, skal man
vanskeligt finde noget Dejligere end den Række af Dage
i September Maaned, som selv de Neapel-gale skulde
kunne slikke ti å tolv Fingre efter.“ Højt priser han
denne Maaneds „Dagsskjønheder og Aftendejligheder.“
Dette Aar flyttede de allerede midt i September „fra
Lappen til Pjalten paa Hjørnet af Nørrevold og Larslej-
stræde“, og derfra skriver han: „Jeg løber om efter
Huslejlighed til min stakkels Familie og er næsten for
tvivlet.“