401 / 500
—
3 9 4
—
mede Luft ikke faa en Tone frem, og for det Andet,
saa er min Røst bleven
saa rusten, ram og raa som Raab af Ravnen,
naar den sin vilde Sejersjubel ej kan dølge;
før lød den blot saa blid og blød som bianken Bølge,
der glat henglidende sig sniger ind i Havnen.
Nej, det gaaer ikke! Maaske Tingen kan
for
andres!
Naar De saaledes,
som De har gjort, iFra
stand holder en blinkende Flaske Rhinskvin op for mig,
saa aabner De mig jo formelig den smilende Udsigt i
en Idyl, og jeg kan ogsaa forsikre Dem:
bagop jeg vil af Glæde slaa,
ret som en Ganger vild og vrinsk,
hvis jeg igjen den Fryd kan naa
hist under Sommerhimlens Blaa
i Havens hyggelige Vraa,
hvor Abild og hvor Roser staa,
fra Dem et venligt Ord at faa
og saa — en Draabe Rhinsk;
men desværre, der er lang Tid til Sommeren; jeg læn
ges efter den, ligesom De.“ *) — „De har, Gud være
lovet, en god aandelig Disposition, en Styrke og Sund
hed i Aanden, der kan lade Dem haabe og tro paa en
fremadskridende Udvikling. Hvad mig angaaer, da har
jeg forlængst resigneret; men min Kraft er ogsaa rin
gere og min „Alders Vægt“ større.“ 2) „Mine Kræfter
kunne ikke aftage, da jeg ikke har flere.“ 3) „Jeg har
aldrig forstaaet at være morsom, i det Højeste lidt
hyggelig; men ogsaa dette er
„sparuto
“ 4).“ „Jeg
9
Breve fra og til
C. W.,
S.
203—4.
2) Smsteds S.
210.
3) Smsteds S.
211.
4) Elendigt. (Et utrykt Brev til
C o n s t.
Hansent)