— 397 —
jeg af og til gjort et Arbejde, som var godt i sit Slags,
saa er det ikke
min
Fortjeneste. Jeg er et villieløst
Instrument, som en Anden spiller p a a x), og jeg forbavses
mangengang selv ved at høre det. De troer maaske,
at denne Ytring er halvvejs Spøg, er ny hos mig? Nej,
jeg forsikrer Dem, det er en gammel Overbeviisning hos
mig og er mit rammeste Alvor. Hvis jeg ikke var
dum, hvor kunde jeg da mit hele Liv igjennem have
begaaet saamange Dumheder. Dog — Mer end Nok
om mig!“ Da
Const. Hansen
herpaa har givet ham
et Svar, vi ikke kjender, skriver Chr. Winther atter2):
„Tak for Deres lille Afhandling om „Dumhed“. Den
har beroliget, trøstet mig og befæstet mig i den Tro,
jeg altid har havt om mig selv, at jeg var dum. Naar
jeg i min Dumhed stundum omtalte dette for en eller
anden Ven, saa smilede Samme med en vantro Mine,
som om han vilde sige: „Han mener det ikke!“ Og,
naar saa ovenikjøbet Publikum
(vox populi, vox dei)
erklærede mig for en god Poet, saa blev jeg — i min
Dumhed — rent forvirret og begyndte at vakle i min
gode Tro paa min egen Dumhed.
De
har virkelig kla
ret Sagen for mig, og jeg seer tydeligt, at jeg har Lov
til baade at være en god Poet og
dum.
Det undrer
mig næsten, at der i Bjærgprædiken ikke findes et Vers,
som begynder: „Salige ere de dumme“, etc., etc.“. 3)
Skjøndt jeg — daarligt nok — har taget Filosofikum,
findes der næppe Nogen, der er mindre Filosof end jeg.
Hvad Filosofi er for Noget, har jeg
aldrig
begrebet, og
9 S. II. S. 372 og dette Bind S. 359. 2) Breve fra og til C. •
W., S. 164— 65. 8)
Luther
siger: „Altfor megen Dumhed mishager
Menneskene, altfor megen Klogskab mishager Gud“.