410 / 500
— 4 0 3
—
mishaabende Mening, at det er viet til Undergang; det
varer ikke længe, inden det er forbi. Selv ikke den
stærkeste Koalition mellem de tre nordiske Riger vil
kunne hindre en saadan Undergang . . . Man veed
jo dog eengang for alle, at Ingen gjør et eneste Skridt
for os, for Andre, uden at se en bestemt Fordel derved.
Desuden
Hvad vilde saa
Freden
sige? Den evige
Talen om Fred og om almindelig Afvæbning, som om
vi skulde sætte os tilbage i en Guldalder, forekommer
mig yderst latterlig. Vi ere sandelig endnu ikke saa
vidt“ 1). Sommetider kan han dog i. lysere Øjeblikke
se noget trøstefuldere paa vort Fædrelands Skæbne2):
Mishandlet blev Du, Danevang,
saavel af Ven som Fjende;
dog vil med Guds Hjælp Dig engang
en Frelsens Stund oprinde.
Maaske jeg dog, før Sol vil dale,
endnu engang skal høre Tale
om Danmark, løst af Tvivlens Baand'
og ikke længer se den Kyske
staa bleg af Rædsel for den tyske
Voldtagers frække, ublu Haand.3)
Det er mest Danmarks
ydre
Forhold, han her omtaler;
om de indre siger h a n 4): „Jeg sidder her i den store,
fremmede By og ærgrer mig sort over den Fremgang,
som det saakaldte „forenede Venstre“ har i vort Folk.
Jeg vil ikke forsøge paa at karakterisere de Herrer
/.
A . Hansen
,
Tscherning, Berg, B. Christensen
, etc.,
etc.; endmindre vil jeg prøve paa at skjælde dem ud;
thi
jeg
for min Part kan i Sproget ikke finde noget Ud-
x)
Breve fra og til C. W., 189. 2) Smsteds 188. 3) Sml. Digtn.
x > 77. *) Breye fra Qg til CtWi> 216—17.
26*