414 / 500
—
4 0 7
—
franske Poesi og maaske netop af den Grund forsømt
en væsentlig Side deraf, nemlig Sproget1). I et Blad
herhjemme2) blev det fortalt, at han i Frankrig var be
skæftiget med at foranstalte en fransk Oversættelse af
nogle af sine poetiske Skrifter; dette var Usandhed;
han ansaae Oversættelsen af Poesier for en Uting3); no
get Saadant regnede han til Forvanskning af en Digters
Arbeide, hvilket han — som før bemærket — var for
bitret over; saaledes taler han ogsaa med Ringeagt om
Freiherr
Gottfried v. Lemburgs
Oversættelse af nogle
af hans Noveller og Digte; „det var uselt — i en Grad
elendigt!“ Og, da samme Mand vilde give sig i Lag
med
Oehlenschlceger
, siger Winther: „At
han
ikke
kan
have forstaaet „Helge“, og at han ikke kan over
sætte dette mageløse, uoversættelige Værk, er jeg over-
beviist om. Det vil blive en Skandale“.4) — Omgang
med franske Forfattere skyer han. „Gud være lovet“,
siger h a n 5), „ingen fransk Poet eller saadant Noget har
opsøgt mig, skjøndt den finske Digter
Topelius,
som
selv opsøgte mig i
Café de la Régence
, fortalte mig,
at der var et Par „Professorer“, som forstod baade
Svensk og Dansk“. Og lige saa lidt som han kjendte
nogen fransk Forfatter, stod han i noget nært Forhold
til nogen Fransk.
„En Christian Winther i Paris og Rom,
— ja, næsten hvorsomhelst han kom
en Smule uden for sit Hjemlands Grændser,
han med sin Skat af sode Fugletoner,
der kunde fryde Millioner —
x) Breve fra og til C. W., S. 166. 2) Dagstelegrafen. 3) Breve
fra og til C. W., S. 166. 4) Smsteds, S. 175.
Leinburgs
Over
sættelse af „Helge, Yrsa og Hroars Saga“ er udkommen i tre Op
lag. 6) „Nær og fjærn“, 1877, Nr. 236.