417 / 500
— 410 —
Ak, Livet er kort;
det varer ej længe,
saa raaa jeg vel bort
fra Sang og fra Strænge;
men bruge Minuttet
i Hui og i Hast,
det har jeg besluttet,
og det skal staa fast!
Han synger endnu1):
Erato ! Kom, saasnart jeg kalder —
før jeg i evig Slummer falder.
I
Platons
„Symposion“ siger
Agathon
i sin Tale,
at Eros er den yngste blandt Guderne; derpaa giver
Eros selv et talende Beviis, idet han med II flygter for
Alderdommen, som dog visselig er hurtig og dog idet-
mindste indhenter os tidligere, end den skulde. Det
ligger i Eros’s Natur at hade denne og end ikke i Fra
stand at nærme sig den. Han er derimod altid i Sel
skab med Ungdommen; thi det gamle Ordsprog har
Ret, som siger, at Lige søger Lige. Heri samstemmede
Winther, og ifølge dette var han ung til det Sidste.
Eros kom, naar han kaldte. Derpaa afgiver hans sid
ste Bind Digte — „En Samling Vers“ — som han i
1872 udsender fra Paris, et gyldigt Bevis. Kort før den
udkom, skrev han til
Liebenberg:
„Jeg vil og kan ikke
skjule for Dem, som kan tie, at jeg helst lod dette fare;
men — som sagt — „for visse Aarsagers Skyld““. At
ter heri lignede han
Goetlie
, der havde en stor Afsky-
for at se sine Arbejder trykte. „Den Trang, han havde
til at skrive, var snarere en Tilfredsstillelse af hans
Trang til aandelig Virksomhed end en Glæde over Re-
*) Efterladte Digte, S. 146.