420 / 500
— 413 —
Bladenes Anmeldelser vare ganske vist ikke be
tydelige. Den eneste udførlige fandtes i Berlingske
lidende (1872, Nr. 69), som siger, at denne Samling
bærer Vidnesbyrd om Digterens usvækkede Produktions-
ævne, om den velkjendte gamle ømhed i Digtene „Til
Een“ og om det Urigtige i hans Paastand, at han er
„ved at gaa tilgrunde i Mulm og Sløvhed“. De 7 ri
mede Fortællinger, som slutte Bogen, roses stærkt for
al den Skjønhed, de aabenbare som ægte Børn af Win
thers Muse. „En Forlover“ kaldes „en af de smukke
ste blandt Digterens omfattende Samling poetiske For
tællinger, ligesaa frisk i Tankens Indhold som fin og
yndefuld i Formen“. Der fremhæves, at man i mange
af de „blandede Vers“ finder væsentlige Bidrag til en
klarere Forstaaelse af Digterens hele aandelige Ejen
dommelighed, og endelig gjøres der opmærksom paa,
hvorledes Digterens Fædrelandskjærlighed i denne Digt
samling faaer et meget direkte Udtryk. Skjøndt enkelte
Digte bære Præg af Alderens Vægt, afgiver den største
Del Vidnesbyrd om en Ungdom, der aldrig synes at
ville forlade ham, og man undres over, at en Digter
paa 76 virkelig har været i Stand til at forøge den
rige Skat, som vor Literatur allerede ejer i hans Sam
lede Digterværker.
Som sædvanlig længtes Chr. Winther hjem fra den
ham forhadte Stad Paris, hvor