425 / 500
—
4 1 8
—
ganske Nyt: „Ærlighed varer længst“ 1). Der er, som
sagt, ikke det Mindste ivejen, og Venskabet modnes og
styrkes. To Aar efter skriver Winther til ham T) :
O, bliv ej træt, men bliv ved at række
mig venligt Din Haand — og helst dem bæ gge!
Fru Winther deler sin Mands Følelser over for denne
Ven. Den 17de Dec. 1871 skriver hun i et utrykt
Brev til ham: „Tak, fordi De venligst har mindet mig
i Deres rige Tankefylde og sendte mig en Hilsen paa
min Fødselsdag; trofast Venskab er en for mig kostbar
og ophøjet Sag i denne Verden, som jeg paaskjønner
med hele min Sjæl. Til Svar paa, at vi altid har taget
Dem, som De er, vil jeg blot sige, at det er let at
glæde sig over Geni, Vid og Begejstring over alt Godt
og Ædelt hos en Mand som Dem, saa man skulde ske
Skam, om man ikke gjorde det, og fortjener liden Tak,
fordi man seer Manden i sit rette Lys.
Idci
beder mig
sende Dem en beskeden Hilsen ved Deres altid tak
nemmelige og beundrende Julie Winther“.
Chr. Winther skriver i et utrykt Brev til
Const.
Hansen,
at
Ida
holder saameget af ham; „hun bad
mig paa en rigtig fin Maade at sige Dem, at „hun
havde kun eet Brev fra Dem, som hun gjemte, — men
hun havde kun eet““, og en anden Gang: „Fra Ida
har jeg den specielle Hilsen til Dem, at hun altid be
tragter Dem som en kjær Onkel — ikke at forvexle
med
andre
Onkler, f. Ex.
andre
Sekretærer, etc.“. Selv
siger
Const. Hansen
til Winther: „Deres Venlighed er
en af de faa Solstraaler, der finder Vej til mig.“ 3)
b Breve fra og til C. W., S. 157. 2) Efterl. Digte, S. 63.
3) Breve fra og til C. W., S. 130.