428 / 500
—
421
—
tog Logi i hans højre Tommeltot*) og pinte ham, saa
han næppe, naar han skrev, kunde holde paa Pennen.
Den danske Luft viste sig ikke helbredende. Den 2den
November 1874 siger h a n 2): „Min venstre Fod, eller
rettere: mit venstre Ben er blevet saa ophovnet og
smerter i den Grad, at jeg næppe idag har kunnet
kjere
nogle uopsættelige Ærender“.
Hans Damer
følte sig stadigt svage, og Sommeren efter deres An
komst hertil besluttede de at leje sig ind hos en Enke-
fru
Petersen
i Pilealleen Nr. 11, hvor de boede for
en moderat Pris, fik bedre Luft end i Byen, vare frie
foi generende Gjenboer og havde Søndermarken og
Frederiksberg Have i Nærheden3);
der
tog de imod Be
søg mellem 5 og 6 om Eftermiddagen. Winther an
førte literære Arbejder som Aarsag til, at han vilde blive
tilbage i Byen.
Stemningen i Huset er gjennemgaaende daarlig.
1874 skriver han i et Digt til sin Hustru4): „Ak, jeg
er alvorlig — og Du er det mere!“ Hun klagede dog
aldrig, og i trykket Atmosfære viste hun en yndefuld
kvindelig Ævne til paa en mild, blød Maade at for
ti ænge den tunge Luft og løfte Stemningen. Alligevel
skriver hendes Mand d. lOende Oktbr. s. A. til
F L.
Liebenberg^
): „De troer maaskee, at jeg — som har
en saa elskelig Kone — er i godt Humør? De tager
fejl! Jeg har a) ingen Penge, b) jeg er inde i det ni
og halvfjerdsindstyvende Aar, c) jeg ligger i Forbe-
iedeiser til en Flytning, d) jeg har Tandpine i mit
b Breve fra og til C. W., S. 190. 2) Ytring i et utrykt Brev
til
Const. Hansen.
3) Breve fra og til C W., S. 226, 227. 4) Efterl.
Digte, S. 107. s) Breve fra Qg til C>W ) s _ 231.