432 / 500
—
4 2 5
—
de Ting, som stod paa hans Skrivebord, alle blev til
bage efter ham og solgtes paa Auktionen sammen med
forskjellige Sager af Affektionsværdi, saasom
Rasmus
Mellers
Buste og
Heibergs
, som
Bissen
personlig havde
gjennemgaaet i Gipsafstøbningen, og som Winther havde
foræret sin Hustru og ladet det tidligere i denne Bog
citerede Digt medfølge, endvidere forskjellige Gaver fra
Slægt og Venner, osv. Af Malerier solgtes tre smukke
af
P. C. Skovgaard:
et Bondebryllup, Hjorte i Dyre
haven og Parti af Møens Klint. Ogsaa blev der solgt
et smukt Billede af
Joh. Th
.
Lundbye:
en Kæmpehøj
med nogle Udgangsøg, der stod skarpt imod Luften.
Den 23nde Septbr. 1875 skrev Chr. Winther følgende
Biev. „Kjære Const. Hansen! Da det af fysiske Grunde
har været mig umueligt at komme ud til Dem, sender
jeg Dem heived en skriftlig Afskedshilsen. Imorgen
forlade vi Danmark. Modtag min hjærteligste Tak fol
det Venskab, De altid har glædet og hædret mig med.
Bting Deres ædle Frue og Deres Familie min venligste
Hilsen. Deres hengivne Christian Winther.“ — Næste
Moigen Kl. 9 sagde han for sidste Gang Kjøbenhavn
Barvel. Blandt dem, der tog Afsked med ham paa
Banegaarden, var
Carl Reitzel.
Idet Winther gik ud
paa Perron’en, støttede han sig til denne gode Vens
Atm og sagde da: „Du kan jo se, Carl, hvor daarligt
Jeg gaaer. Hvordan skal jeg finde mig tilrette paa
Paiises Gader? Og jeg kommer aldrig mere hjem!“
Taaierne strømmede da den gamle Mand ned ad Kin
derne. Han kunde sige det Samme, som
Herder
paa
sin Rejse i Italien 1789 skrev til sin Hustru: „Lader
mig rejse i Fred! Min sky, forskræmte, matte Sjæl