435 / 500
—
4 2 8
—
brysk. Lev vel! Hils Deres Søn
S igurd
fra mig —
ham kan man jo haabe at se i Tiden — og Alle, der
ellers mindes de Bortdragne.
Deres med altid lige trofast Venskab
Julie Winther.
Man kan jo ikke fordølge, at den Passus i dette
Brev, som omtaler Grundene til Familiens Bortrejse fra
Danmark, fuldstændigt vender op og ned paa Fakta.
Hvorledes Opbruddet skulde fri Chr. Winther for Alder
domsbekymringer, og hvorledes det skulde blive billigere
at bo i Paris end i Kjøbenhavn, er ikke let at forstaa.
Det er ikke i Overensstemmelse med Virkeligheden, naar
Fru Winther siger, at de forlod Danmark, fordi hun og
Ida
maatte sørge for Chr. Winther; det var jo netop
Det, de ikke gjorde. Det lader da ogsaa til, at dette
Brevs Udtalelser ere faldne
Const,. Hansen
lidt vel tungt
for Brystet; han synes slet ikke at have svaret Fru
Winther paa dem, men skriver derimod d. 21nde Dec.
til hendes Mand: „Jeg blev jo lidt overrasket, da jeg
hørte tale om Rejse, og blev meget bedrøvet, da jeg fik
Vished — men det er jo ikke
anderledes.“ 1) Han
tænkte maaske paa Hvad Chr. Winther Aaret forud
havde skrevet til ham selv, da han var rejst til Ud
landet2): „Jeg sad [i Deres Hjetn] og kikkede ud til
Deres frodige, fyldige, løvfulde, blomstrende Have og
tænkte ved mig selv: „Hvorfor Satan er han rejst bort
fra alt Dette?“, og jeg kunde ikke selv hitte paa Svaret.“
I det første Brev, Christian Winther d. 6te Febr.
1876 skriver til
Const. Hansen,
siger h an 3): „Min Hu-
b Breve fra og til C.W ., S. 233. 2) Smsteds S. 226. 3) Smsteds
S. 235.