434 / 500
— 4 2 7
—
kjøre vi en Time, foruden at Vinen ikke her er Luxus,
saa han faaer den Vin, som Lægen hjemme ordinerede,
med Lethed og ganske naturligt her. Man forlader ikke
sit Fædreland med eller af Glæde; men, saaledes som
vot Stilling og vore Fornødenheder nu vare, saa maatte
vi tage en rask Beslutning for at kunne sørge for at
fri Chr. Winther for Bekj^mringer i sin Alderdom [!!!],
da han paa ingen Adaade vilde have, jeg maatte berøve
Ida og Henri
Noget af Det, vi havde bestemt at efter
lade dem, hvilket jo og blot vilde formindske vore aar-
lige Renter.
Ida
var ligefrem lidende, da vi rejste; det
føles dybt, at [det at] rykkes op med Rode er smerte
fuldt, men Chr. Winther maatte jeg og hun sørge for [!!];
derfor sagde han, vi vare Danmark for ham. Han var
saa glad, da han læste om Dem og Deres Arbejder;
men skrive er lidt svært for ham. Hvis De engang
har Tid og Lyst, vil det jo være stor Glæde for ham
at se et lille Ord fra Dem og høre, hvordan De selv og
Deies har det. Her i Frankrig er der noget Opløftende
i at se og føle, det er et stort Folk; her er nu gjen-
nemgaaende 1 arvelighed, og med tavs Værdighed finder
tolket sig i store personlige Indskrænkninger for alle
de store Skatter, der ydes, fra de Største til de Mindste,
for at væbne og rejse sig igjen efter Ydmygelsen; og
Tyske, som vi oversvømmes af hjemme og ere venlige
imod, findes her Ingen af. Paa Rejsen maatte vi an
mode om at passere en Barriere, som var afspærret for
Publikum; man spurgte Chr. Winther, hvorfra han var;
han svarede: „Dansk!“, og øjeblikkeligt lukkedes vi
igjennem med den største Artighed; men det var tyde
ligt, at, om vi havde været tyske, vare vi bievne afviste