440 / 500
-
4 3 3
—
naar
Himlen er blaa og en venlig Vind
omvifter fortroligt hver blussende Kind;
naar
Rysenstens Bade er fulde af negne
Krabater, der svømme baade Hellig og Sogne;
jeg mener:
naarV&a.ven
os Hilsen vil sende
med Varme og Farve, saa kan det vel hænde,
at Musa forbarmer sig over mig Stakkel
og tænder mig atter en ledende Fakkel
og fra Hippokrene et Bæger mig rækker,
som varmer og styrker, som kvæger og vækker
min Sang, som Du siger nu ligger og bluner
og doven sig strækker i Søvnens Pavluner.
Midt i den samme Vinter siger han; „Sneen falder
vel nu paa mit Land? Her falder den ogsaa, men fint,
paa F ransk.“
Da han i Maj 1876 sender „Et Vendepunkt“ hjem
til Danmark, indleder han den med følgende „Tilegnelse“ :
Da jeg nu ej er hjemme,
jeg ønsker — det er sandt og vist —
at ej man skal mig glemme —
det. var mig altfor tungt og trist.
Derfor gaa disse Blade
til
dem,
som hist paa Danevang,
paa Sjællands
Q,
den glade,
tidt lytted venligt til min Sang.
Jeg er — jeg bør ej lyve —
ej smittet her af fremmed Sæt;
nær ved de Firsindstyve
man smittes heller ej saa let.
En Hilsen sender
je g
til
Løvstræde
og til
Højbroplads1),
to Steder, som jeg ej vil
forglemme for parisisk Stads.
x)
Reitzels
Boglade og „Fædrelanders Kontor.
N. Bøgh: Chr. Winther. III.
28