445 / 500
—
4 3 8
vilde mindes mig; det har glædet mig i min inderste
Sjæl. Men, naar nu
jeg
herved sender Dig en Lykønsk
ning i Anledning af
D in
Fødselsdag, saa kunde jeg
maaske frygte for, at den kunde forekomme Dig kold
og tør. Dog maa og tør jeg bede Dig at tro, at mit
Ønske for Dig kommer direkte fra Hjærtet, hvis venlige
Følelser for Dig aldrig kjølnes. Gid Livets bedste Genier
maa følge Dig paa Din Vandring!
Det paalægges mig at være taknemmelig for at have
naaet de 80 Aar; men jeg kan forsikre Dig, det er siet
ikke morsomt at være saa gammel.
Lev nu vel! Jeg trykker Din Ftaand og forbliver
uforandret
Din hengivne
Christian W inther.“
I samme Brev skriver Fru Winther:
„Min Ven! Maa jeg bede Dig modtage min og
Idas
hjærtelige Lykønskning til Din Fødselsdag d. 8nde
Sept. Chr. Winther var meget henrykt over Dit Brev
til d. 29nde . . . Han var glad, og ved Bordet bragte
jeg ham Hilsen fra Dig,
Otto1)
og
Henri,
som vi sav
nede, og hvis Skaal vi da drak i Haab om at se Edei
her, naar Du faaer overstaaet Din akademiske Tale og
Højtid2). Mon Du da ikke kan komme lidt herud til
dem, der længes efter Dig, og rekreere Dig lidt? Vi
have nu det dejligste Sommervejr og Druer. Det bliver
en mageløs Vinhøst iaar, og et Hjem have vi nu attei,
som kan modtage Dig. . . . Saasnart den lille Fortæl
ling3) kommer ud, som er skreven her, skal Du faa
i) Nuværende Kommunelæge
Otto Petersen
, hendes Søstersøn.
2)
Snoilsky
skulde holde sin Tiltrædelsestale som Medlem af det sven
ske Akademi. 3) „Et Vendepunkt“.