450 / 500
—
4 4 3
—
At Danmark snart maa gaa et
„coup de main
“ x)
eller
coup d’état
2) imøde, synes mig uundgaaeligt. —
Nu er her kun Plads til en Hilsen fra
Ju lie
,
Ida
og
Deres hengivneste Christian Winther.
Hvad jeg i Fortrolighed har sagt Dem om mit
legemlige Befindende beder jeg Dem ikke berøre i Deres
muelige Svar.“
Dette er maaske det sidste Brev, han har skrevet
i sit Liv. De sørgmodige Ytringer, han i Slutningen af
det bruger om Danmark, gjøre ham ikke mindre tro
imod det. Samme Aars 28nde Aug. siger han, at det
er det eneste Land, „hvor der er værdt og rigtig godt
at være“ 3).
Han var til Stadighed mere alvorlig, end hans Ud
talelser gjøre Indtryk af; Livet efter Døden beskæftigede
ham meget. Han havde dog trods al Svaghed og Sorg
Livslyst i sig; d. 16de Aug. 1876 synger han4):
Det aldrig i min Smag kan falde
vor skjønne, lyse Jord at kalde
en Jammerdal, skjøndt her os rammer
tidt Slag, der vække Hjærtets Jammer.
Fra først af vilde han nødig dø; det giver sig ofte Ud
tryk i hans Poesier, f. Ex. i Digtet „Natteleje“, som han
i 1873 offentliggjorde i „For Romantik og Historie“ 5),
men som han — efter Professor
Holtens
Udsagn til
mig — havde skrevet 20 Aar tidligere; det lyder saa-
ledes:
9 Overrumpling. 2) Voldsom Regeringshandling. 3) Efterladte
Digte, S. 137. 9 Smsteds S. 135. 5) Det er, mærkelig nok, ikke
optaget i hans „Efterladte Digte“.