442 / 500
—
4 3 5
—
Var Du ikke glad derhjemme
i den svale, grønne Lund?
Klang da ikke
der
Din Stemme
altid frejdig, frisk og sund?
Han trænger paa og spørger: „Hvorfor kom Du dog
her?“, og da svarer Dompappen:
„Jo, med Rædsel fik jeg høre,
at min søde, muntre
Viv
fanget var og maatte fere
her
et bittert Sorgens Liv;
saa lod jeg mig ogsaa fange
for at være hende nær;
men om Toner eller Sange
er der
aldrig
Tale mer.
Flere Gange fik han i sin Udlændighed ldart at
mærke, han ikke var glemt af sine Landsmænd eller i
sit Fædreland. I et Brev til
Const. Hansen
fortæller han
d. 6te Febr. 1876x): „To danske Kunstnere, som jeg
slet ikke kjender personligt, Hr.
Otto Bache
og Hr.
F r i
strup,
sendte mig for en Maaned siden, en stor For
æring, ledsaget af en særdeles smuk Skrivelse fra Hr.
Bache.
Foræringen er et
meget
stort Billede, en sjæl
landsk Egn, jeg troer i Nærheden af Frederiksværk, med
Staffage. Landskabet er af
Fristrup,
Køerne, Malke
pigen og Manden af
Bache.
Vi synes, at Billedet er
godt
meget godt; men det har desværre ikke været
os mueligt at give det en fordelagtig Plads paa vor Væg. “
Da han fyldte sit SOnde Aar, modtog han følgende
Skrivelse fra den danske Studenterforening:
Hr. Professor Chr. W inther!
Som Repræsentanter for den Forening, i hvis Stiftelse De for
over et halvt Aarhundrede siden har havt saa væsentlig en Del, og
v)
Breve fra og til C. W., S. 235.
28*