438 / 500
—
4 3 1
—
I Løbet af Eftervinteren 1876 fuldførte han sit sidste
Arbejde, Fortællingen „Et Vendepunkt“, som han selv
kalder „en lille, bitte Bagatel, usel baade med Hensyn
til Kvantitet og Kvalitet.“ *) I samme Brev, hvori denne
Udtalelse forekommer, siger han
2
): „Ak, jeg er gammel,
jeg er sløv, jeg er utaalelig blaseret og lad.“ Af andre
Breve, hvori han omtaler dette sit sidste lille Arbejdes
Fremkomst, sees det, at han selv næppe haabede at
opleve dets Udgivelse; men desuagtet arbejdede hans
Aand med Ideer til andre Digtninger, og alle havde de
deres Jordbund i hans Fædreland. Han taler om en
anden lille Bog, han vil skrive; „men hvis De troer,“
tilføjer han, „at den behandler franske Forhold, saa
tager De mægtig fejl. Det vilde være mig en Urimelig
hed. Nej, Turen gaaer fra Humlebæk over Hørsholm,
Kjøbenhavn, Kjøge, Kallehave, Stege til Klinten, og
der
løses Knuderne. Nej — jeg er hjemme — altid!“ —
Vedkommende Bog blev aldrig fuldført.3) -
Noget mere end tidligere syntes han nu at have
været tilgængelig for Besøgende. Han skriver4): „Her-
grasserer — især i Ferietiden — en Mængde Lands
mænd, baade Damer og Herrer. Vi unddrage os natur-
ligviis ikke at gjøre Bekjendtskaber, modtage Besøg, etc.,
skjøndt dette tidt kan være besværligt nok.“ Hver Søn
dag Eftermiddag holdt Winthers „aabent Hus“ for Danske,
og han var da meget ivrig for ret at høre om Alting
hjemmefra. Han bar, naar han gik paa Gaden, en stor
dansk Kokarde paa sin høje, sorte Hat. Folk sagde,
han lignede en Droskekusk; men for Den, der saae
) Breve fra og til C. W., S. 241. 2) Smsteds S. 240. 3) Nær
og fjærn“, 1877, Nr. 236. 4) Breve fra og til C. W., S. 241