433 / 500
— 426 —
kan nu intet Andet end rejse,“ eller som
A sin ius Pollio
skrev til
Cicero:
„Jeg længes efter Frihed' og Fred.“
Følgende, tidligere utrykte Brev er det Første, vi
høre fra Winthers efter Afrejsenx) :
47, Rue de Richelieu, Paris, den 14de Dec. 1875.
Kjære Professor Const. Hansen!
Jeg skriver i Christian Winthers,
Idas
og mit eget
Navn for at bede Dem modtage end en Hilsen i det
gamle Aar, med Tak for det trofaste Venskab, som altid
har levet imellem os og altid vil leve, da vi antage,
Venskabet er evigt, som De selv har skrevet; og ønske
vi Dem Alle en glædelig Jul for Dem og hele Børne
flokken samt et godt Nyaar. Vi have med Glæde seet,
at Deres sidste Arbejder have nydt en anstændig Aner-
kjendelse i Hjemmet i en stor Kres; det er dog en Trøst
at se Folkets Fremgang, især i Interesse for sand Kunst.
Vi ere nu endelig komne til Ro i vor Bolig; det
var en meget uheldig Speditør, der var bleven brugt at
Henri,
en Hr.
Hansen,
der ikke havde adresseret vort
Tøj lige til Paris, eller forseglet det, saa man i Huli
havde udpakket, ødelagt og kastet det mellem hinanden;
især var det en Sorg for Chr. Winther, at det lille Por
træt af mig er saa mishandlet, som De engang har
malet; mine Søstre vare ogsaa temmelig mishandlede;
desuden varede det i 8 Dage, inden det naaede os i
Paris. Forøvrigt har Chr. Winther det bedre; hans
Svimmelhed er mindre, og han er i bedre Humør; thi
han bliver mindre træt; skjøndt han kjørte frem og til
bage i Kjøbenhavn, saa gik han dog for meget; her føl
ger jeg ham i Kaféen hver Dag, og, er Vejret smukt,
x) Overladt mig af Etatsraadinde
Const. Hansen.