429 / 500
—
4 2 2
—
venstre Ben, og e) jeg har ingen Penge! Hvad kan
man forlange mere?“
Til Forklaring af, at Winthers, som dog havde
rigelige Indtægter, altid vare i Pengetrang, kan anføres,
at
Ida
forvoldte en umaadelig Mængde Udgifter. Vilde
hun have Selskabsdame, saa
skulde
hun have Selskabs
dame, vilde hun i Teatret, saa
skulde
hun i Teatret,
vilde hun paa Rejse, saa
maatte
det ske, og da fulgte
i alt Fald Moderen med hende. Dertil kom, at hendes
Forældre flere Gange, naar hendes Bryllup med For-
skjellige var bestemt, maatte anskaffe stort Udstyr tii
hende, og dette blev saa igjen solgt med betydeligt Tab.
Chr. Winthers pekuniære Forlegenhed tvang ham i
de senere Aar til at afhænde sit udsøgte og righoldige
Bibliotek1), som han elskede højt og havde ordnet saa
smukt, at han kunde sige som
Cicero
, da
Tyranmon
havde bragt hans Bibliotek i Orden, at han følte det, som
hans Hus havde faaet en Sjæl. Det var ham en tung
Gang op til Boghandler, Kancelliraad
Lynge
for at bede
denne tage sig af Salget.
Lynge
købte det selv og fik
det tilsendt i sine egne Kasser og Kurve. Han sagde
da til Winther: „Nu, Hr. Professor, bliver det foreløbig
staaende urørt for det Tilfælde, at De vil have det
igjen“. Aaret efter kom Winther og sagde, at en
Ven havde tilbudt ham at kjøbe det tilbage, hvis det
Man har blandt hans Efterladenskaber Brudstykke af en
en Fortegnelse over de Bøger, han har læst, og det er utallige.
Hans Læsning har været meget flersidig: Skjønlitteratur, Filosofi,
Teologi, Arkæologi, Geologi, Historie (Litteraturh., Kulturh., Memoire
litteratur), Topografi, Rejsebeskrivelser, Naturhistorie. Han læser ofte
Tysk, under sit Ophold i Mecklenborg kun dette Sprogs Frem
bringelser, i Italien læser han kun italiensk Litteratur.