426 / 500
— 419 —
I alle de senere Aar talede de to Venner meget
sammen om ieligiøse Sager, og det var tydeligt, at
Chr. Winther ofte i dette øjemed opsøgte
C. H.
i den
nes Bolig; i sit Hjem kunde han ikke saa let faa Sam
taler af den Art. Han sagde til
C. H.:
„Havde jeg
blot Deres sikre Kristentro! Længselen derefter gaaer
som et Suk igjennem mig!“ 1) —
I de Aar, Winthers nu atter tilbragte i Kjøbenhavn,
saae de Forskjellige i deres Hus.
Carl Bloch
spiste
der undertiden, og
Vilh. Wiehe
glædede ofte Familien
ved som dens Gjæst at deklamere for den. Naar han
i Winthers Dagligstue fremsagde „Murad“, „var det,
ligesom han forklarede Digteren Hvad denne selv havde
skrevet“, og Winther, som ellers ikke kunde døje at
høre sine egne Ting, var begejstret over
Wiehes
be-
daarende Gjengivelse af dette Digt; han kunde derved
lægge sine Hænder for sine øjne og være synlig stærkt
bevæget.
Det kan vel ikke negtes, at de fleste Herrer, som
kom
der
i Huset, syntes betydelig bedre om Chr. Win
ther end om hans Damer, og derfor kom de der sjældent
og tilsidst ikke. Winthers Hovedønske var ogsaa: „Ro!
Fred! Hvile!“ 2)
Nogen Oplivelse havde han fremdeles ved at give
sig af med literære Arbejder; han udgav i Oversættelse
„Æventyr fra fremmede Lande“,
„Perraults
Æventyr“
(1873), en ny Udgave af „Dansk Lyrik“ og den ori
ginale Fortælling „I Naadsensaaret“ (1874). Han spad-
h Fru
Const. Hansens
Meddelelse. 2) Breve fra og til C. W.,
S. 177.
27*