423 / 500
— 416 —
og, da han er 77:
Vil Du tro mig, naar jeg siger,
at for hvert et Aar, der gaaer,
min Beundring for Dig stiger,
lig en Blomsterflor i V aar.*)
Hun og han fejrede i Stilhed — sammen med nogle faa
Venner — deres Sølvbryllup d. 2 Inde Febr. 1873. Han
hilser hende den Dag med en Sonet, som han kalder
“Hilsen til mig selv“, og i hvilken han lykønsker sig,
fordi hun er sendt ham til Trøst og
Frelse
, der har
endt hans Trængselsaar og vendt hans Sind til Fred
og Hvile; hun har aandet Sjæl i hans Sang og tændt
hans „Begejstrings Alterkjærte“ ; derfor kan han lykøn
ske sig selv, men ak — ikke hende!2)
Smukkere endnu havde han takket hende paa hen
des Fødselsdag 18673) :
Denne ene Dag i Aaret
har jeg mig til Fest udkaaret,
og jeg tænder Glædens Fakkel
i vor Vandrings Tabernakel.
D u
har gjenkaldt mig til Livet,
da jeg bøjet laa som Sivet;
D u
har hævet mig fra Dybet,
hvor jeg krymped mig som Krybet,
med mit Indre mig forsonet,
hvor Fortvivlelsen alt troned;
Du
har min Bevidsthed vækket,
som i Dvale, sky og skrækket,
lig en Synder blandt de Døde,
saae sin Jammerstid imøde;
D u
min Tanke har forynget,
tusend Blomster har Du slynget,
9 Efterl. Digte, S. 86. 2) Efterl. Digte, S. 90. 3) En Saml. Vers,
S. 51.