419 / 500
—
412
—
og om et af de større Digte deri siger h a n 1), at det
ikke er fremkommet af nogen indre Lyst eller Drift,
men frempint, for — som man siger — „at forslaa
Tankerne“, og med Hensyn til Digtet „C. A. Lang &
Komp.“ udtaler han til
Const. Hansen
, der har kaldt
det „fornøjeligt“ : „Er der noget Liv i dette Billede, saa
forbavser det mig selv — det forsikrer jeg Dem“. 2)
Der er yndige Ting i denne Samling, og Eros har
staaet ham frisk og frejdig bi i Digte som „Polka“,
„Til min velvilligste Lærerinde“ og mange Steder i de
store Digte. Han venter ikke, at de skulle gjøre Lykke.
Enkelte af dem har han tidligere offentliggjort i „Fædre
landet“, og da siger han f. E x .3): „Jeg gad dog vide,
om noget af Bladene har værdiget mig at gjøre Nar ad
min „skumle Begivenhed“, eller om man, af Høflighed
eller Ligegyldighed for en næsten Glemt, har forbigaaet
dette lille Arbejde med Tavshed. Jeg faaer at finde mig
i dette og alt Fremtidigt af den Art, som venter mig“.
Om Digtsamlingen som Helhed skriver han til
Const.
Hansen
4) : „Det glæder mig, at De har fundet Lidt i
min „Saml. Vers“, som har behaget Dem. Kritikken
har — maaske af Pietetshensjm mod den „aldrende“
Poet — næsten været aldeles stum. De to Anmeldelser,
jeg har seet, vare jo i høj Grad velvillige, men „Alde
rens Vægt“ omtalte de dog bægge. Ja, man burde
vistnok i
god
Tid — det vil sige: medens Fingrene endnu
havde den fulde Færdighed — hænge Lyren paa Væg
gen og lade dens Strænge af sig selv springe, den ene
efter den anden“.
i) Breve fra og til C. W„ S. 162. 2) Smsteds, S. 156. 3) Smsteds
S. 174. 4) Smsteds, S. 207.