431 / 500
—
4 2 4
—
med ham, vidste god Besked og følte sig forlegne, naar
han udkastede Fremtidsplaner for Vinteren i Kjøbenhavn.
Et Par af Husets yngre Omgangsfæller fik et Brev fra
Fru Winther, og heri bad hun dem tilmiddag, „inden vi
forlade Kjøbenhavn for at tage Ophold i Paris.“ Ved
Bordet sagde den Ene til Chr. Winther: „Og
De
vil
atter til Paris?“ „Til Paris!?“, udbrød han; „Nej, paa
ingen Maade, nu bliver vi her!“ Efter Bordet sagde
Fru Winther til Vedkommende:
„Der
havde De rigtig
nok nær bragt os i en slem Forlegenhed! Winther maa
ikke vide Noget om det Hele.“
Først tre Dage, førend Afrejsen skulde gaa for sig,
meddelte man ham det. Han blev fortvivlet, men tog
det roligt, uden at knurre. Om Tirsdagen d. 2 Inde
Septbr. sagde han under sit Besøg hos
Reitzels:
„Paa
Fredag rejser vi til Paris; det er min Familie, der vil
det, og jeg maa følge min Familie. „Men det er vel
kun paa kort Tid?“ blev der spurgt. „Jeg kommer vist
aldrig tilbage“, svarede han; „alt vort Bohave skal sæl
ges“. „Da ikke ogsaa Deres Malerier og Billeder?“
„Alt!“ „Skal ogsaa den store Tegning,
Const. Hansen
har gjort af Dem?“ „Jeg veed det ikke; det kommer
an paa min Hustru, jeg veed ikke Hvad hun sælger.“
Hun tog den imidlertid med til Paris. Det Billede,
Skov-
gaard
i Rom havde malet af Chr. Winther og hans Fa
milie, tilbød Fru Winther — forresten uden sin Mands
Vidende -— Den kongelige Malerisamling, som imidlertid
ikke vilde kjøbe det; saa erhvervede Professor
Frederik
sen
sig det, og senere gik det over i Boghandler
Theo
dor Reitzels
Eje.
Chr. Winther forlod sit Værelse saa uforberedt, at