444 / 500
— 437 —
Men Hvad der især giver den Værd og gjør den inderlig kjær
for mig, er den Omstændighed, at den kommer fra de danske Stu
denter.
Skjøndt jeg selv var en maadelig Student og blev en maadelig
Kandidat, saa var dengang — og er endnu — hint Stadium i mit
Liv mig dog et af de kjæreste og fyldigste.
Jeg beder Dem, mine Herrer, selv at modtage og at bringe til
saa mange Studenter som mueligt min hjærteligste Hilsen — en Hil
sen, som skal være et fuldt Udtryk af min sande Taknemmelighed
for den Venlighed, De har viist mig.
Deres Brev gjemmer jeg — ligesom det fra 1866 — som et
rigtigt Æresdiplom.
Christian Winther.
Til Studenterforeningens Seniorat!
De Danske i Paris bragte ham Blomster. I den
Anledning skrev h a n 1):
De kom forleden med en Buket
de Danske — og sagde, jeg havde sunget net.
Jeg utaknemlig ikke er — men hader
personlige Tilnærmelser og Parader.
Siig, Julie, min Ven, er det vel rigtig
at se sig gjort saa grumme vigtig? -
Hvis jeg var god, saa var det noget Andet;
men Lavrbærbladet er med Torne blandet.
Som det jo sømmede sig bedst, blev den omtalte
Højtidelighed fejret i Skoven; nogle franske Venner og
danske Bekjendte vare tilstede.
Til Grev
Snoilsky
skriver Winther den 3die Sept.
1876:
„Kjære Snoilsky! Modtag min hjærteligste Taksigelse
for den Hilsen, Du sendte mig i Anledning af min Fød
selsdag!2) Dit Brev var saa rigt paa Udtrykket af det
varme Venskab, som Du trofast har bevaret os, og saa
var det tillige saa dejligt i Formen! Tak for, at Du
b Efterl. Digte, S. 147—48. 2) Breve fra og til C. W., S. 239—40.