ChristianWinther

— 404 —

tryk, stærkt og afskyeligt nok, til at betegne deies

Færd og deres Hensigters Beskaffenhed. Det gjør mig

imidlertid smertelig ondt at se, med hvilken

aabenbar

Ærgrelse

vore bedre Pressens Organer, f. Ex. „Fædre

landet“, tage hele denne Sag. Man seer i enhver Ar

tikel tydeligt, hvor overbeviist man er om Faren; og til

hvilket Overmod maa da det slette Partis Førere ikke

naa ved at se sig paa

den

Maade respekterede!

Folket

jeg mener her os Alle, Smaa og Store — har visse

lig ved utilgivelig Tryghed, Sløvhed, Ligegyldighed,

o. s. v. bidraget Sit til, at Sagerne nu [1872] staa saa-

ledes paa Spidsen. Ikke heller kan det negtes, at

mange af

Gundtvzgs

uforstaaede og tidt uforstaaelige

Sætninger have hjulpet til at skabe dette Vanvid, som

nu parrer sig med den nederdrægtigste Egoisme. Alt,

hvad der er Sandt, Ædelt og Skjønt, staar jo paa en

vis Maade paa Spil. Under en saadan Krise kommer

man let til at gjøre det taabelige ønske: „Gid jeg var

Cavour

, en

Thiers

, etc.“, og man kommer derved

kun til saa meget gyseligere at føle sin Afmagt og er-

kjende sin

Uselhed

. Her taler jeg naturligviis kun om

mig selv“. Naar Medlemmer af Højrepartiet begaa Fejl

og Daarskaber, siger han: „Hvor vil ikke

Bjernbak

& Komp. juble og klappe i deres nederdrægtige raa

Næver, og hvorledes virker ikke en saadan Forargelse

paa Almuen!“ 1) Til vor lovgivende Forsamling havde

han et godt Øje. I „Besøg paa Parnas“ siger han om

Klio2):

Nu var hun netop meget lidende, —

hun læste Danmarks Rigsdagstidende.

i) Utrykt Ytring til

Const. Hansen.

2) En Saml. Vers, S. 10.