473 / 500
— 466 —
Winther i sin Digtning „Genrebilleder“ lagt sin Kunst
betragtning i Skuespillerens Mund, naar denne bl. A.
siger
l) :
Træd ikke med forvoven Hu
til nogen Kunstners Helligdomme;
med Hjærtet tomt og knust vil Du
fortvivlet snart tilbage komme.
Men, har Du Kræfter, har Du Kald
og klar Bevidsthed om Din Ævne,
træd sindig da i Kunstens Hal;
•men vær beredt paa Kampens Stævne;
thi Kamp Dig venter, hed og haard,
med tusend Blendværk, tusend Smerter,
og Sejren tidt er uvis, naar
alt sluktes Jordelivets Kjærter.
Den, som vil høste Laurens Blad
ved Banens Meta, uden Anger,
maa være vaagen med sit Had
til Smigers Gift og Avinds Slanger.
Naturen
er den første Norm,
den er en Kunstners rette Amme;
har Kunsten naaet Naturens Form,
er bægge to Eet og det Samme.
Saa
Sandhed
som en Lov bør staa
og holde hver en Kunstner Stangen:
paa Retten Livet skues maa
og ikke vise sig paa'Vrangen.
Den tredie Lov vel
Anstand
er,
en
Gratie,
der huldt udbreder
sin Glans paa hvert et Punkt og hver
en Vej, som Kunstens Yndling træder.
En Sjover selv, en Trappetøs,
kan jo med Gratie fremstilles,
Jens Olsen vorde graciøs,
naar blot ved Lunets Magt de spilles;
thi
Lunet
er, som Guldet, lagt
til Pryd om Perler og Demanter;
det hæver Viddets rige Pragt
og skjuler alle stygge Kanter.
!) Sml. Digtn. X, S. 279—83.