471 / 500
— 464 —
og, naar engang foran jeg gaaer,
jeg ven ter,— og, naar da Du kommer,
gjenfødes os en Vaar, en Sommer,
der aldrig til en Vinter naaer.
Ida,
hvem Moderen selv havde anbragt i en privat
Sindssygeanstalt i Middelfart-Egnen, fulgte hende den
25nde Juni 1882. De hvile Bægge i Chr. Winthers
Gravsted, hvor to Marmorstene bære Indskrifterne
Julie
og
Ida. Henri Werliin
overlevede dem til den 7ende
Novbr. 1892 og sænkedes saa i samme Grav.
Christian Winthers synlige Minde iblandt os er hans
Grav og hans Digtning — bægge kjære for os. Det
græske Folk havde i Oldtiden en Poet, det elskede, saa-
ledes som vi Christian Winther; det var
Euripides.
Ogsaa han døde borte fra sit Fædreland, nemlig i Macé
donien; og, skjøndt Athenienserne sendte et Gesandtskab
til den macedoniske Konge
Archelaus
for at faa Dig
terens Lig udleveret, negtede Kongen det; man lod
da til Ære for ham opføre et prægtigt Gravminde
nær Hovedstaden og ved en Kilde, hvis krystalklare
Vand bragte den Forbigaaende til at standse og derved
mindes
Euripides.
Ogsaa Chr. Winthers Grav har faaet
sit Æreminde nær Hovedstaden; den krystalklare Kilde
derved er hans Sang; Enhver, som ud igjennem Tiderne
hører den, vil standse og ofre denne Digter en taknem
melig, en indholdsrig og stemningsfuld Tanke, Paa
Euripides'es
Gravmæle stod der: „
D it Minde m l aldrig
forgaa“.
Det Samme kunde være sat paa Chr. Winthers.