466 / 500
— 459 —
Atter en Anden mente, at han netop skulde hvile, hvor
det danske Folk færdedes. Maaske har Vedkommende
kjendt Oldtidskvadet om den smukke og kvindekjære
lngolv
, hvem alle Piger ønskede sig til Mand, og som
før sin Død befalede, at han vilde begraves i et andet
Holt end det, hans Fjender vare begravne i; han vilde
lettere huskes af Dalens Møer, naar han laa nær ved
Alfarvej.
Alle disse Planer maatte imidlertid opgives „af
praktiske Grunde“ ; det viste sig ogsaa, at Chr. Winther
selv havde tænkt, han alligevel maatte begraves som
Andre, og da havde udtalt det ønske, at det skulde
være paa Søetatens Kirkegaard. Holmens Kirkes In
spektion overlod da med Kirkens Patronats Samtykke et
af de ledige Gravsteder til at gjemme hans Støv i, og
Inspektionen for Vor Frue Kirke stillede denne til Raa-
dighed ved Jordefærden, som fandt Sted derfra den 2den
Febr. 1877, Kl. 121/2 om Middagen. Kirken var fyldt
til sidste Plads, og Mange maatte blive udenfor. Under
Palmer og Lavrbær stod den rigt prydede Egetræskiste
paa Pladsen neden for Opgangen til Koret. Studenterne
samlede sig paa Universitetet og drog
in corpore
med
Faner over i Kirken, hvis Kor de fyldte. Det kgl. Te
aters Personale havde Plads over Orglet. Forresten
saaes i Følget Kongehusets og de fleste af de offentlige
Institutioners Repræsentanter.
Højtideligheden begyndte med, at Studentersangfor
eningen afsang følgende Sang af
C. Ploug:
„Folmer Sangers“ lette Fjed
naa’de Pilgrimsfærdens Ende,
og den gyldne Citar gled
stum og brusten ham af Hænde;