461 / 500
—
4 5 4 —
faaet Masser af Kranse og Buketter her fra Landsmænd
og Venner. Jeg er meget bange for Moders Helbred, da
hun er meget svag. Vi har nu ikke sovet i fire Uger,
saa vi ere saa udtrættede af Sorg og Graad. Lev nu vel,
k j æ r e
Constantin Hansen, og endnu engang. Tak foi al
Deres Venlighed imod mig! Moder hilser venligt; men
mest hilses De fra Deres hengivne Ida
E m ilie
W inther“.
Den 5te Febr. 1877 skriver Fru Winther til Frøken
■J. Sm ith:
„Kunde man glæde sig ret over den Glæde,
der er i Himlen nu over Chr. Winthers Komme til alle
mine Søstre, Fader, Moder,
Carl,
hans Brødre og Alle,
som elskede ham og han holdt af, saa fik man vel
Bugt med den egenkjærlige Sorg; vi stole sikkert paa,
at vi snart sees; men Savn og Længsel ere tunge at
kæmpe med for
dem
, der tilhørte hinanden saa sjæleligt
som vi“ . . . „Mine Øjne ere meget pinefulde, og Mangt
og Meget har jeg havt at skrive. Jeg har jo endnu
tilbage at lukke
Idas
Øjne, da er min Tilværelse sluttet;
men indtil da skal jeg arbejde i min Pligt med al den
Kjærlighed, jeg har til vort Barn .
Den 2den Januar fandt Chr. Winthers Bisættelse
Sted fra den protestantiske Kirke i
La rue Chauchat.
Den danske Minister og Generalkonsul vare tilstede til
ligemed flere Hundrede Skandinaver. Noget efterat
Følget var samlet, blev Kisten under et Præludium baa-
ren ind i Kirken, og bag efter den fulgte Fru Winther
og
Ida
, ledsagede af Sekretæren hos Generalkonsulen,
Falbe.
En ung, hvidklædt Pige gik nu ned gjennem
Kirken og strøede Blomster; efter denne noget ballet-
agtige Forestilling oplæste en fransk Præst
K iihn
nogle
Formularer og holdt en Tale, der vidnede om, at han