—
4 5 2
—
Kaptajnen skulde vaage over ham om Natten, og han
meente, Andre vare mere kaldede og skikkede dertil,
blev hun vred og afbrød Forbindelsen med ham.
Den 29nde Dec. 1876 skriver Fru Winther Følgende:
„Min kjære Snoilsky! Du, der elsker min Ven og vor
Sanger, maa vide, han er saa syg af Feber Nat og
Dag, saa hjælpe os Gud! Læger har vi nok af — de
første i Paris; men Trøsten er ringe.
Ida
og jeg ere
ene. Om Natten er Mdme
de la Tours
Tjener til Hjælp.
Tak for Dit trofaste Venskab! Din Bog fik Chr. W in
ther læst og var glad i Dit Arbejde“ 1).
Den 30te December om Morgenen Kl. 4 sov han
stille hen. Da den før omtalte Kaptajn ude i Byen
hørte, at han var død, gik han derop; han traf F ru
Winther staaende i Døren; hun havde i Haanden en
Spiseseddel fra en Restavrant ligeoverfor, hvorfra de
daglig fik Middagsmad; Opvarteren stod ved Siden for
at afvente hendes Ordrer. Hun syntes ikke meget med
tagen efter det Skete, i et Brev til
Snoilsky
siger hu n :
„Jeg bærer stum, i alt Fald tavs, det tunge Slag“.
Danske Aviser indeholdt d. 31te Dec. følgende Aver
tissement:
Fra Paris har jeg modtaget det Sorgens Budskab,
at Professor
Christian Winther
er død imorges Kl. 4,.
hvilket herved meddeles Slægt og Venner paa min fra-
fraværende Moders og egne Vegne.
Henri Werliin
,
Fuldmægtig i Finansministeriet.
Den 17de Jan. 1877 skriver Fru Winther fra Paris
til
Const. Hansen:
„Tak for al venlig Deltagelse. Jeg
]) Oversættelse af
Goethes
Ballader.