457 / 500
—
4 5 0
—
Jeg troer paa Aanden, som kan lede
mig frigjort over Tvivlens Hede.
Jeg troer paa Sjælens Liv ukrænkeligt,
med Tvivl om
Gud
Sligt var utænkeligt.
Ved Doden ej man døer — man føres
kun hen et Sted for at forhøres.
Den 31te Oktbr. 1876 skriver han til
Const. Hansen1):
„Vær glad ved Livet. Naar vi dø, saa dø vi jo ikke,
lad os
derfor
leve
her
, saa længe som mueligt“. Den
7ende Dec., altsaa tre Uger før han døde, udtaler
h an a) :
Der er en Gud! — Jeg tvivler ej,
hans Retfærd gaaer jo rette Vej;
jeg bad ham gjærne;
men kan ej fjærne
den Frygt: han vil ej høre
mig.
og
andensteds atter3):
Jeg troer ej paa Tilintetgjørelsen —
ak, troede jeg saa vist paa Bønhørelsen!
Forresten siger h a n 4):
Jeg hader al „Konversation“
om Gud, om Pligt, om Religion.
I hans seneste Tid var hans eneste Læsning Bibelen,
og han vilde gjærne høre Salmer blive sungne. Han
havde selv skrevet foran i sin Datters Salmebog:
Vil Du Dit Hjærtes Sorg betvinge,
saa løft Din Sjæl paa Andagts Vinge;
vil Du i Kampen Sejer vinde,
søg Hjælpen, hvor den er at finde,
hos
ham
, der alle Hjærter kjender,
og faderligt dem Frelse sender5),
i) Et utrykt Brev. 2) Efterl. Digte, S. 140. s) Smsteds, S. 146.
4) Smsteds, S. 141. 6) Findes i min Autograf-Samling.