464 / 500
— 4 5 7
—
Digter i en højst usædvanlig Grad tilhørte Danmarks
Moderjord, lød der d. 12te—13de Januar gjennem Lan
dets Aviser følgende
Ved Efterretningen om
Christian Winthers
Død i Paris
den 30te December er Erkjendelsen af Hvad hans Fædre
land skyldte ham vaagnet mere levende end nogensinde,
og i Sorgen over hans Bortgang blander sig baade en
naturlig Trang til at vise ham
den
Ære efter Døden,
som han i Livet helst unddrog sig, og en stærk Følelse
af, at det ikke vilde være tilbørligt, oin en af vore mest
ansete Sangere fandt sit sidste Hvilested i et fremmed
Land. Efter at have indhentet hans efterlevende Hu
strus Samtykke til, at hans Lig føres hertil og ned
sænkes i Sjællands Jord, som han elskede fremfor en
hver anden Plet i Verden, tro vi at komme et al
mindeligt Ønske imøde, naar vi opfordre danske Mænd
og Kvinder til ved Sammenskud af større og mindre
Bidrag at dække Omkostningerne herved. Vi nære det
Haab, at der vil indkomme saa Meget, at et Mindes
mærke for ham tillige kan rejses enten paa hans Grav
eller paa andet passende Sted.
C. W. Agerskov,
C. C. Hall,
Opfordring.
Professor.
Gehejmekonferensraad.
Anna Mathea Hammerich
,
Iselinge.
I. P. E. Hartmann,
Johanne Luise Heiberg,
Etatsraadinde.
Const. Hansen,
Etatsraad, Historiemaler.
Professor.
C. Henrichsen,
Højesteretsadvokat, Formand for
Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter.
H. P. Holst,
Etatsraad.