314 / 448
— 309 —
tager sig af denne Sag, hvortil han har viist, at han
besidder meget Talent.
Ingemann
har sendt mig tre
Breve, og flere venter jeg fra andre Kanter. Lev vel,
kjæreste Fader! Jeg skal stadigen give Dig Underretning
om
Elines
Befindende. — Drengene ere raske.
Fritz*1)
har et ypperligt Hoved og temmelig megen Udholdenhed;
i [Løverdags] kom han til sin Moder med Karakterbogen
og meldte, at han fra Nr. 17 var rykket
op
til Nr. [?]
Endnu engang, lev vel!
Din hengivne Søn
Christian Winther.
I Juli 1839 afsluttede Winther første Bind af
Poul
Mellers
Værker, og han fik af Anmelderen i „Tidsskrift
for Literatur og Kritik“,
E. Bojesen
, det Vidnesbyrd,
at Arbejdet „naturligviis var besørget med den Omhu
og Kjærlighed, man kunde vente sig af en Ven og
Broder“. Men denne Dom stod ikke ganske fast. Ved
sin Afrejse til Mecklenborg i Foraaret 1841 betroede
Chr. Winther hele det Materiale, han havde havt til
Afbenyttelse ved denne Udgivelse, til
Poul Mellers og
hans egen Ven, afskediget Adjunkt
Christen Thaarup,
og
bad denne opbevare det, dog saaledes, at han havde
Tilladelse til at læse det.
Thaarup
„fandt sig bevæget
til paa det Nøjeste at drøfte dets Indhold“, og han fandt
da2) „ved at sammenligne adskillige af de i 1ste Bind
optrykte Digte med
Poul Mellers
Manuskript, at Ud
giveren af og til havde læst fejl, undertiden slet ikke
havde kunnet læse og derfor havde oversprunget, eller
9
Frederik M.,
f. ®/5 1830 f 17/7 1847 i Odense. (Se om ham:
Vilh. Andersens
„Poul Moller“ S. 324— 25). 2) Se hans Fortale til
tredie Bind af P. M.s Skrifter.