ChristianWinther

—

3 1 2

—

synes passende, og det Hele kan da udgjøre et

andet

B ind

af Efterl. Skrifter; thi særskilt at aftrykke det

forekommer mig ikke ret passende,|især fordi Ingen vil

kjøbe en saadan Bog med lutter Fragmenter.

Reitzel

har Papir. Dog alt Dette mere omstændeligt, naar jeg

har læst og igjen tilsender Dig Manuskriptet.

Hvor det har moret mig at se Dig og

Heiberg

saaledes staa og bukke for hinanden! — Du er et vel

signet Menneske! —- At

Poul

selv, hvis han kunde

ytre sin Mening, ikke vilde tillade Trykningen af No

vellen1), det er nu vist nok, og at det aldeles ikke er

i Aanden af hans sidste Viilie, troer jeg, Du vil tilstaa

mig; Du kan derfor vel begribe, hvormeget denne

Overbeviisning hos mig har svækket min Iver for at

drage dette Arbejde frem, saa meget mere, som jeg —

efter tusende Gange at have vendt og drejet disse

skrækkelig slet skrevne Blade — ikke kunde faa samlet

saa stor en Mundfuld, at den kunde fremsættes som

Ret. — Dog — desuagtet ere mine Betænkeligheder

paa denne Side ved Dine og

Heibergs Vota

ganske

hævede. Seer jeg derimod hen til min egen Person,

saa kunde jeg have mange andre Indvendinger at gjøre;

paa

mig

har

Heiberg

slet ikke tænkt, og med Ret;

thi det er jo et Bihensyn; men hos

D ig

haaber jeg —

som sagt — Beskyttelse og Skjærm mod min Families

Misfornøjelse og Literatorernes Spot, og jeg beder Dig

i Din Fortale at rejse mig et saadant Bulværk og Værn

. . . . — Da jeg, for at finde hine Sonetter, gjennem-

søgte „Tilskueren“ paa Universitetsbiblioteket, manglede

x) En dansk Students Eventyr. („Den krøllede Fritz“).