321 / 448
— 316 —
Gaardsplads gaaende Pige, der ogsaa findes i det dra
matiske Fragment; dette er vist senere skrevet end
Novellen1). — Pag. 44. Den
gamle
(tyske)
Soldat
hed
Mikkel
paa Regensen; kjendte Du ham? Han sværmede
for den „dicke Schuhschwårte“ — „den dinne duer
ikke, Herr!“ — Pag. 83. Til
Jens Hansen,
denne
Repræsentant for det af
os
— tør jeg vel sige — be-
harkede og besparkede Filisteri, havde
Poul
blandt sine
Bekjendte mange gode værdifulde Studier, blandt hvilke
jeg veed, han her især har brugt
Helms,
der var hans
Formand hos
Moltkes
Sønner2). — Pag. 86. I et Brev,
som jeg modtog fra
Poul
under hans Fraværelse paa
China-Rejsen, hed det: „En af Handelsassistenterne er
fornuftig-æstetisk og ytrer sig omtrent saaledes: „Man
maa sige Hvad man vil, saa
fa r e r
dog Professor
Oehlenschlæger
en pæn Stub. Manden hed
Vogelsang3).
— 4) Pag. 94. Indholdet af denne Lacune saavelsom
Fritz’s
første Sammenkomst med Jens Hansen, Kandi
daten, har
Poul
engang, da han boede hos
Hegers
ved
Nørrevold, forelæst mig. Han greb et Par Blade af en
i en Krog opstablet Dynge og læste, gaaende op og
ned ad Gulvet; og jeg bemærkede, at det allerede
b Se
Vilh. Andersen-.
Poul Moller, S. 220. 2) Smsteds, S. 268
— 70.
V. A .
s Formodning er her altsaa rigtig. 3)
Joh. Peter V.
(Se „Erindringer om mine Sørejser og Livs Begivenheder“ af
Th. E.
Ludvigsen
(1890), S. 20 og 48; her kaldes
Vogelsang
Skibets anden
Superkargo og Skibsintendant). V. døde ombord i „Christianshavn“
5te Maj 1822,
og Ludvigsen
(senere Kommitteret i den kjøbenhavnske
Søassurance) ægtede hans Enke. (Smsteds S. 54—55).
Jens Hansen
siger: „Professor
Oehlenschlægers
Bøger lider jeg ret godt. Det er
ikke noget daarligt Hoved, der sidder paa den Karl. Ingen kan
negte ham, at han skriver grumme pænt for sig “. (2den Udgave,
1848, II, S. 142 43). 4) Det Følgende indtil „Saa husker jeg ikke
Mere“ er aftrykt i
Thaarups
Redaktion af „En Students Æventyr“
(2den Udg. 1848, S. 151—52).