323 / 448
— 318 —
maa endelig trykkes. Om de andre Digte, som jeg
efter Overenskomst med Fru
Meller
og
Hauch
ikke
har omtalt i Samlingen, kunne vi tale nærmere. — Jeg
ejer et underligt Digt af
Poul
fra 1815; men det duer
ikke meget. — At rette de Fejl, jeg har begaaet, er
ret og billigt; men hvad skal Varianter til? Jeg læser
aldrig
de Udgaver af moderne Poeter, som ere for
synede med
variantes lectiones;
det forbitrer mig i
allerhøjeste Grad Nydelsen. Det skal nu være saa
filologisk! — Om Læsemaaderne, som Du har fundet,
og som jeg maaske ogsaa har læst, ere
bedre,
ville vi
dog nærmere tage i Overvejelse, min gode Christen, —
det kan jeg sige Dig. — Forresten, jo mere jeg tænker
paa Dig, desto oftere maa jeg sige: „Det er et velsignet
Menneske!“ . . . Om
Olsen
havde jeg Meget at sige.
Basta! Din hengivne
W.
Dette Brev er kun halv færdigt hvad Stoffet an-
belanger. “
Da Thaarup offentligt i den nye Udgave af
Poul
Mellers
Skrifter omtaler Chr. Winthers Arbejde med
første Bind, siger han:
„Man vil have Uret, hvis man derfra fældede en
ugunstig Dom om den Flid og Omhu, hvormed 1ste
Bind er besørget. En saa minutiøs Bogstavkritik som
den, jeg har underkastet Winthers Arbejde, . . . kunde
ikke forenes med et andet Krav af Publikum, . . . det
nemlig: at erholde
Poul Mellers
Poesier saa snart efter
hans Død som mueligt; men dette Krav har Winther
opfyldt“. Han gjør nu Rede for, hvorledes det har
lykkets ham at ordne og forbinde de før omtalte
Brudstykker af „En Students Æventyr“, som Chr.