ChristianWinther

— 323 —

i 1833 offentliggjorde i

Oehlenschlægers

„Prometheus“,

indrømmer, at Winther — i Modsætning f. Ex. til

Hertz

Andersen

— er en ejendommelig Digter; men han

kalder ham alligevel underordnet og stiller ham i saa

Henseende ved Siden af

Schack Staffeldt.

Han giver

ham et Hib for Udtalelsen om Studenterne: „Herrer vi

ere i Aandernes Rige“. Ved Sammenstilling af denne

og hans følgende Kritik af „Nogle Digte“ kan det be

mærkes, at han hævder, Digteren nødvendigt maa vise

Kraft i sin dybe Følelse og ikke klynkende Følsomhed;

han vil have aandelig Marv i Digtningen og at man

ikke maa digte for at more; thi saa bliver Digterens

Betydning altid underordnet, og det er sikkert med

Tanken paa Chr. Winther, han i denne Forbindelse

klager over, det er blevet Mode at deklamere lyriske

Digte paa Teatret, hvorved Fremsigelsen kan hæve det

Middelmaadige eller Daarlige til Beundringens Højder.

I sin Kritik over „Nogle Digte“ begynder

Wilster

med at fremhæve det Held, Winther har havt: ikke

alene at skrive enkelte friske, ejendommelige, naive og

nationale Smaadigte, som høre til vor Literaturs bedste

lyriske, men ogsaa det mere underordnede, men for

Digteren oplivende og for Mennesket smigrende: at

disse Digtes sande Fortjeneste have mødt stor Paa-

skjønnelse og at deres Værd have kastet stor Glans

over det Ubetydelige, han har skrevet, der bliver er

klæret for klingende Valuta. Han angriber „et pane-

gyrisk Digt“, i „Søndagsbladet“, men nævner forresten

ikke dets Forfatter, som var

H. P. Holst.

I dette

Poem, som er skrevet foran i et Exemplar af „Nogle

Digte“, opstilles Winther som Modsætning til „denne