333 / 448
—
3 2 8
—
i Sammenligningerne. Først er Træet et Træ , saa et
bevinget Væsen, derpaa en Person med Fjer i Hatten
og Fane i Haanden.
Wilster
fordrer, at alle Billederne,
som her bruges, skulle være udrundne af Digtets Idé,
at det hele Digt skal være een Organisation; er dette
ikke Tilfældet, bliver igrunden hvert nyt Billede et sær
skilt lyrisk Digt, som vidner om Begejstringens Af
brydelse eller Afkølelse under Digtningen; det bliver
som Kirsebær paa en Pind. At
Wilster
her fra sit
Standpunkt taler fint og med æstetisk Indsigt, at han
taler ud af en Idé og paa en vis Maade godt kan siges
at have væsentlig Ret, vil vel ingen Uhildet benegte.
Mindre rigtigt synes han derimod at have læst Digtet
„Vandring og Opdagelse“ 1), hvis Samtale han karak
teriserer som triviel og flov Passiar, der i vore Dage
saa ofte høres i Konversationssalene, naar en fersk ung
Herre siger en Dame Fleuretter2) og tjadrer Løst og
Fast. Næsten intet Fortrin indrømmer han dette Digt.
Han omtaler dets
bellmanske
Form og antyder da, at
Winther er „en Efterligner, hvis lunkne Begejstring
næsten bliver ganske kold under den møjsommelige
Stræben efter at versificere en triviel Hverdagsbegiven
hed og lempe Versene efter et vanskeligt Metrum.“
Som Exempel anfører han den Strofe, der begynder
saaledes: „Hvor var De forleden Dag?“, og et Par af
de følgende.
Efter at have gjort disse Udsættelser, udtaler An
melderen, at det ikke har været hans Hensigt at gjøre
Ophævelse over Bagateller eller over, at en Digter har
skrevet et forfejlet Digt, hvilket vilde være smaaligt og
Se S. 122— 31. 2) Smigrerier.