335 / 448
—
3 3 0
—
sjældnere give hende Ærende andensteds hen, at hun
ikke skal tabe Lysten til at gange til Lunde ved at
røgte Gjerning, som ej er hende i Blodet baaren; hun
hjembringer dog aldrig en Gave, der er os saa kvæ
gende som de vilde Bær.“
Med vor Tids Anmeldelser i Minde, synes oven-
staaende ikke meget nærgaaende, n ej, endogsaa ret
velvillig. Ikke desto mindre altererede den Chr. Winther
i højeste Grad. Aldeles fortvivlet kom han op til
Poul
Meller
og sagde, at nu kunde og vilde han aldrig
mere lade Noget trykke; han erklærede, at han i det
Hele havde mistet alt Mod til at skrive mere.
Poul
Meller
skammede ham ud og sagde: „Er Du en
Mand,
Christian? Hvad ligner dette? Du opfører Dig jo som
en Stymper uden Selvfølelse og Overbeviisning. “ Win
ther gik yderst mismodig bo rt1), og hertil kom, at
Sygdom tvang ham til i en 8 Dages Tid at ligge til
sengs. Uden forud at sige et Ord til ham derom,
offentliggjorde
Poul Meller
saa under sit eget Navn et
Forsvar mod
Wilster
, men vidste dog ikke, at denne
var Angriberen. Det findes i „Kjøbenhavnsposten“ for
7ende og 8nde Juli 1835. Han begynder med at sige,
at vedkommende Recension fortjener „ret en alvorlig
Tiibageviisning; uden Grund fører den Navn af en
Anmeldelse, men har aabenbart en eensidig polemisk
Retning, hvilket allerede klart sees deraf, at Recensenten
strax begynder med at paastaa, at Winthers Digte have
været yndede over Fortjeneste; men end tydeligere bliver
denne polemiske Retning derved, at Forfatteren med
Udførlighed og Snaksomhed opholder sig ved de Sider
b Ifølge mundtlig Meddelelse til mig fra
Poul Møllers
Enke.