ChristianWinther_II

340 / 448

— 3 3 5 —
sters „sære Hang til Ringeagt for Digtere, der have
„gjort Lykke“ her i Landet“.
I „Kjøbenhavnsposten“ for 20nde og 2 Inde Juli
giver W ilster , stadigt under Mærket B— q, Meller
et Svar, i hvilket han begynder med den Ytring, at
han har forudseet, hans Recension skulde give Anled­
ning til en literær Fejde, men aldrig, at den skulde
blive udlagt som et Beviis paa et fjendtligt Sindelag
mod Winther, og mindst havde han ventet at se Pro­
fessor Poul Meller „fremtræde i Harnisk og med Strids­
kølle til Kamp af en saadan Natur.“ Han erkjender,
at hans Recension er polemisk, men benegter aldeles,
at den er fjendtlig; „tværtimod, den aander Højagtelse
og Kjærlighed“ ; alle de Domme, han har hørt om den,
have bestyrket hans Tro, at hans Pen ikke ganske
har kunnet svigte hans venlige Følelser for Winther,
og, naar Meller — Winthers Nærpaarerende — ud­
lægger den som et Produkt af ganske modsatte Fø­
lelser, er det ham en Gaade, som han kun kan fot -
klare sig ved at antage, at en total Mistydning af
Ytringerne om Winthers Held maa have paaviiket M.,
især da denne i Opfattelsen af Hvad der skal foistaaes
ved dette „Held“ bruger en Maalestok, ifølge hvilken
Winther desværre har været uheldig; men ligesaa na­
turligt som det er, at Poul Meller med Vemod maa
tænke paa sin talentfulde Frendes Vanheld i Henseende
til „udvortes Kaar“, og derfor let Ran komme i en
exalteret Stemning ved at høre ham kaldes heldig,
ligesaa rimeligt er det jo, at en Fremmed, som omtaler
hans Digterheld, maa bruge en anden, mindie materiel
Maalestok. Wilster hævder nu, at Mellers Myndighed