ChristianWinther

— 332 -

altfor fin og zefyragtig Natur, til at Skjønheden deri

skulde være følelig for Hænder som Recensentens.

Dette er undskyldeligt; men det er ikke undskyldeligt,

at han udgiver Digtet for en Kopi af

Bellman

, blot fordi

det er skrevet i et Versemaal, som denne har brugt,

medens han i samme Aandedræt selv meget rigtigt be

mærker, at det ikke har Noget af

bellmanske

Poesiers

ejendommelige Karakter. — Det yndige Digt, som

har Titlen „Alfens Brud“, hvilket efter flere Kjenderes

Dom er Samlingens Hovedprydelse, falder uden for

Recensentens Synskres; ellers vilde han ej have forbi-

gaaet det med Tavshed.“

Poul Meller

paastaaer endvidere, at hvis Recen

senten tidligere har havt Modtagelighed for poetiske

Indtryk, maa hans Syn være aftaget, siden han kom

mer med den højst fejlagtige Dom, at „Nogle Digte“ i

Værdi staa tilbage for „Digte, gamle og nye“. „Denne

Dom, der maa have været meget mistrøstende for

Digteren, hvis han har sat mindste Lid til dens Gyl

dighed, og som har vakt stor Forundring hos os, der

holde for, at den nyeste Samling i poetisk Dybde,

Flersidighed og uddannet Fremstillingsgave staaer langt

over Forfatterens tidligere Arbejder, denne Dom, siger

jeg, finder sin simpleste Forklaring deri, at Recensenten

ikke mere har den ungdommelige Receptibilitet, der

skaffede Digterens første Poesier Paaskjønnelse hos ham.

Denne Synsmaade bestyrkes ogsaa meget ved en paa

faldende Vrantethed, der er udbredt over hans Fore

drag, en Stemning, der sjældent er forbundet med Mod

tagelighed for det Skjønnes Indtryk. Vi tro at kunne

passende betegne hans Fortrædelighed med et Billede,