343 / 448
— 338 —
Maade sigte til at nedsætte hans Digterroes. Man
dømmer ikke en Digter for et „Rædselstribunal“, og
man nedsætter ham ikke i Publikums Øjne, fordi man
benytter et Par af hans Digte til at polemisere mod
Misbrug samt vrange Anskuelser og Moder. „Den Dig
ter, om hvem man selv siger, at man skylder ham
sand aandelig Glæde, og hvem man derved skildrer
som sin Velgjører, fordi slig Glæde er en Velgjerning,
ham hylder og anpriser man i det Samme med Hjærte-
lighed, Varme og Beundring.“ Idet han nu henviser
til sin Recensions Slutning, spørger han, om denne rø
ber en vranten, fortrædelig, lidenskabelig, fjendsk Re
censent, som af Klogskab eller til Skalkeskjul siger et
Par tomme Komplimenter. Og han optrykker paany
sine Udtalelser om „Flugten til Amerika“ — Altsammen
for at bevise, at han ikke har „pillet Blade af Winthers
Laurbærkrans“, men med Varme og Inderlighed op
fordret Digteren til at følge sit egentlige og højeste
Kald, medens han lader hans Fortjenester af andre
Digtarter vederfares fuld Ret.„Nej“, siger han, „det
skal ligesaa lidet lykkes noget fordomsfrit Menneske at
bevise, at min Recension er en Nedsættelse af Dig
terens Værd, som det er lykkedes Professor
Meller
at
godtgjøre, at Chr. Winther ikke har været heldig som
Digter, fordi han ikke er bleven Kapellan paa Fredens
borg.“
At han sætter større Pris paa „Digte gamle og
nye“ end paa „Nogle Digte“, er jo kun en enkelt
Mands Mening, der maa respekteres ligesom
Mellers
modsatte; et Magtsprog beviser Intet.
Sin
Mening
støtter
Wilster
paa, at den nye Samling, mindre end