315 / 448
— 310 —
vel ogsaa ved en Konjektur erstattet Ord, som det
derimod lykkedes
ham
at tyd e1).
Opmuntret ved
dette Held foretog han sig at sammenligne hele det
første Bind dels med
Poul Mellers
Haandskrift
der,
hvor denne var bevaret, dels med de tidligere Aftryk,
man havde. De Varianter og bedre Læsemaader, han
saaledes opdagede, vare ikke faa, og han skrev saa
over til Chr. Winther og meldte ham Resultatet. Føl
gende Brudstykker af tre hidindtil utrykte Breve til
Thaarup
fra W inther2) vise dennes Stilling til Sagen:
„(Neu Strelitz) den 14de April 1841.
. . . I Odense talte jeg med min Svigerinde,
Pouls
Enke. Hun bad mig om de Manuskripter, som vare
brugte. Lad hende med Posten eller en anden god
Lejlighed faa
dem,
jeg har deponeret hos Dig; de ere
brugte. Siig ikke Noget derom til
Olsen;
han vilde
lade, som om de vare ham nødvendige, og jeg veed,
han bruger dem saa alligevel ikke. Jeg er nu formelig
vred paa ham; thi han burde for længe siden have
overgivet mig det Hele og opgivet sin Andel deri.
Fader er ogsaa vrippen.“
„(Neu Strelitz) 9ende Maj 1841.
Motto: O! — O! — O!
Skotsk Ballade.
Dit Brev, Fortræffeligste, som jeg for en Time
siden modtog, satte mig i en umaadelig Bevægelse, og
jeg behøvede lang Tid til at fatte mig, saa forbitret
9
Poul Møllers
Haandskrift i vedkommende Manuskript var
meget utydelig. 9 be findes i min Brevsamling; ikke før i Slut
ningen af 1896 er jeg bleven bekjendt med dem og har altsaa ikke
kunnet meddele Dr.
Vilh. Andersen
dem, før han udgav sin Skildring
af
Poul Møller.