forretningen sig til en meget stor kreds af københavnske kunder, og på
visse tider af året, især hen under jul, kunne der være et sådant tilløb, at
der dannedes kø hen ad gaden.
Store tider oprandt også omkring terminen, når landadelen og gods
ejerne kom til byen for at ordne de vanskelige pengesager og samtidig
skulle sørge for indkøb eller reparation i Sværtegade. Så at sige fra alle
godserne var der folk, der var trofaste kunder - og en slægt som Bille-
Braherne spiller f. ex. en stor rolle i de gamle hovedbøger.
Kongelige kunder kom også langt frem i tiden, som Frederik VIII,
der jo næsten var utænkelig uden sin omhyggeligt sammenrullede paraply,
et passende våben for den sande borgerkonge, og hans gemalinde, dron
ning Louise, der altid foretrak elfenbenshåndtag på sine paraplyer, sirligt
drejede skulle de være, før hun var tilfreds.
Der kunne også komme besøg fra Det Kgl. Teater, hvorfra man spurgte
efter rekvisitter til et eller andet stykke, f. ex. knækparasoller, der straks
med deres lyse farver og kokette faconer bragte sommerstemning ind over
et optrin.
Og endelig havde forretningen på endnu et område en nær forbindelse
med det københavnske liv gennem skiftende generationer. En af speciali
teterne var forarbejdelsen af billardkugler, og de spredtes til næsten alle
de billardcafeer og billard-saloner, der fandtes i København.
Der er altid en intim forbindelse mellem en by og dens forretninger,
men det idylliske liv med næsten familieagtigt præg, der kunne udfolde
sig foran disken i butikken i Sværtegade, det kender vi alligevel ikke mere
i København.
39